Spring til indhold

Den danske EU-beslutningsprocedure

Danmarks holdning til EU-sager fastlægges i det, der kaldes den danske EU-beslutningsprocedure. Undervejs i processen inddrages de danske ministerier, Folketinget og relevante interesse organisationer. Målet er at opnå enighed om den danske holdning indadtil i Danmark og udadtil i forhold til EU.

Den danske EU-beslutningsprocedure har fire led:

1. Specialudvalgene

Specialudvalgene er det første led i EU-beslutningsproceduren. Specialudvalgene er embedsmandsudvalg opdelt på sagsområder i EU (f.eks. specialudvalget for sundhedsspørgsmål). Det fagministerium, som har ansvaret for det pågældende sagsområde, varetager formandskabet i specialudvalget. Antallet af medlemmer fra andre ministerier eller styrelser varierer. Udenrigsministeriet er repræsenteret i alle specialudvalg.

Der indkaldes til møde i specialudvalget, når behandlingen af et forslag påbegyndes i en af Rådets arbejdsgrupper. Specialudvalget identificerer forslagets indhold og rækkevidde og udarbejder foreløbige danske synspunkter.

2. EU-udvalget

EU-udvalget er det andet led i EU-beslutningsproceduren. EU-udvalget består af embedsmænd, der i de forskellige fagministerier har ansvaret for koordinationen af EU-sager. Udenrigsministeriet har formandskabet. Behandlingen af sager i EU-udvalget sker normalt på grundlag af parallelle forhandlinger på ambassadørniveau i Bruxelles. Hovedparten af de sager, som drøftes i EU-udvalget, er sager, der kommer op i forbindelse med et rådsmøde i den efterfølgende uge.

3. Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg

Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg er det tredje led i EU-beslutningsproceduren. I udvalget sidder ministre. Det er her regeringens Europapolitik fastlægges.

4. Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er sidste led i den danske EU-beslutningsprocedure.
Forud for forhandlinger i Rådet redegør den sagsansvarlige minister i Europaudvalget for de sager, der ventes drøftet på rådsmødet. Redegørelsen omfatter en gennemgang af den danske forhandlingsposition. Såfremt der ikke konstateres et flertal mod ministerens oplæg, udgør dette rettesnoren under forhandlingerne i Bruxelles.