Spring til indhold

Danmarks EU-medlemskab

Sammen med Storbritannien og Irland ansøgte Danmark for første gang om EU-medlemskab i 1961. Charles de Gaulle – der på det tidspunkt var fransk præsident – nedlagde imidlertid veto mod britisk optagelse, og siden Danmark ikke ønskede at blive en del af det daværende EF uden Storbritannien, valgte man at trække sin ansøgning tilbage og i stedet fokusere på økonomisk samarbejde i Nordeuropa.

I 1970 vendte Danmark atter opmærksomheden mod EF og genansøgte om medlemskab. Ansøgningen var støttet af et bredt flertal i Folketinget, og ved den efterfølgende folkeafstemning den 2. oktober 1972 stemte 63,3 % for dansk optagelse i EF.

Den 1. januar 1971 tiltrådte Danmark, Storbritannien og Irland EF. Grønland blev medlem sammen med Danmark, mens Færøerne besluttede sig for ikke at tilslutte sig. Grønland forlod EF igen efter en folkeafstemning i 1985, men er stadig tilknyttet EU som et af de såkaldte Oversøiske Lande og Territorier, hvilket giver Grønland adgang til en række associeringsaftaler med EU.

Danmark har fire forbehold, der forhindrer dansk deltagelse i en række EU-politikker. De blev forhandlet på plads tilbage i 1993, efter at et snævert flertal af de danske vælgere havde stemt ’Nej’ til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i 1992. Forbeholdene er reguleret i den såkaldte Edinburgh-aftale, og omfatter:

1.    Eurosamarbejdet
2.    Supranationale politikker inden for området for Retlige og Indre Anliggender
3.    Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik
4.    Sidestilling eller erstatning af det danske statsborgerskab med unionsborgerskabet

Siden forbeholdene blev etableret, er der blevet afholdt to folkeafstemninger. I september 2000 stemte danskerne imod at tilslutte sig Euroen, og valgte dermed at bevare sin egen valuta, den danske krone. Et flertal på 53,1 % stemte ligeledes ’Nej’ til at erstatte Retsforbeholdet med en mere fleksibel tilvalgsorden, som den Storbritannien og Irland benytter sig af.

Det roterende formandskab for Ministerrådet har været på danske hænder syv gange siden optagelsen. Gennem disse syv formandskaber har Danmark arbejdet for et effektivt og velfungerende indre marked, gennemsigtighed i beslutningsprocedurerne samt klare og synlige resultater for den individuelle borger.

Det seneste danske formandskab fandt sted i det første halvår af 2012. Under formandskabet nåede man til enighed om ca. 250 porteføljer, 54 rådsmøder blev afholdt, og formandskabet blev udnævnt til det første ’Sustainable Presidency’ i Rådets historie.