Spring til indhold

Kristian Jensen afslutter vellykket besøg i Argentina og Brasilien

19.08.2016  13:14
Udenrigsminister Kristian Jensen har i denne uge besøgt Argentina og haft møder hos vicepræsident Gabriela Michetti, udenrigsminister Susana Malcorra og den danske Business Club.

Udenrigsminister Kristian Jensen har i denne uge besøgt Argentina og haft møder hos vicepræsident Gabriela Michetti, udenrigsminister Susana Malcorra og den danske Business Club.

''
Udenrigsminister Kristian Jensen mødtes bl.a. med Argentinas udenrigsminister Susana Malcorra under sit besøg i landet.

Besøget er en anerkendelse af den positive politiske og økonomiske udvikling i Argentina. En udvikling, som også danske virksomheder, nyder godt af.  

Det stod klart på ministerens møde med den danske Business Club i Buenos Aries.

De danske virksomheder mærker et væsentligt bedre handelsklima, hvor kampen mod korruption og manglende frihandel kan mærkes. Der blev også kvitteret for, at Danmarks Eksportkredit (EKF)  har åbnet for korte kreditter.

En analyse fra Udenrigsministeriet placerer Argentina mellem de 15 mest vækstbærende lande i verden frem mod 2020.

Udenrigsministeren besøgte ligeledes den brasilianske udenrigsminister José Serra i Brasília.

Det var med henblik på at styrke de bilaterale relationer, herunder uddybe det eksisterende myndighedssamarbejde og støtte op om det kommercielle fremstød på Den danske Pavillon under OL.