Spring til indhold

Terrorangrebene i Paris; udtalelse fra udenrigsminister Kristian Jensen

14.11.2015  09:26
Udtalelse fra udenrigsminister Kristian Jensen i forbindelse med terrorangrebene i Paris.

Udenrigsminister Kristian Jensen udtaler:

"Den terror, som har ramt Frankrig, er et angreb på hele den vestlige verden - også på Danmark. Det franske folk skal vide, at Danmark og resten af den vestlige verden vil stå sammen med Frankrig og den franske regering i den stålsatte kamp mod terroristerne, som præsident Hollande har bekendtgjort.

Vi sørger med de efterladte. Men vi lader os ikke lamme af afmagt. Den vestlige verden er før blevet udsat for terror, men terroristerne skal lide nederlag. De kan ikke knække demokratier, der står sammen.

Når man husker begivenhederne i januar og februar i år, ved vi, at der er risiko for, at terrorister kan blive inspireret til angreb andre steder også. Det må ikke ske. Danmark vil holde tæt kontakt med vore partnere i EU, Europol og i NATO", udtaler udenrigsminister Kristian Jensen."

For yderligere information kontakt:
Lars Peter Levy, presserådgiver, tlf. 41904124