Spring til indhold

Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet i 2015

02.03.2016  16:34
Redegørelsen gennemgår udviklingen af EU-samarbejdet i 2015 og understreger de mange fordele, Danmark har af samarbejdet også i tider, hvor EU er udfordret.

""

2015 blev et prøvelsernes år. En række ekstraordinære kriser og fortsatte konflikter udfordrede EU-landene, vores naboer og selve EU-samarbejdet. De viste med al tydelighed, at vores europæiske værdier og samfundsmål kun kan forsvares og fremmes gennem et stærkt og resultatskabende EU-samarbejde.

Terroranslagene i blandt andet Frankrig og Danmark satte fra årets begyndelse fokus på EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Udviklingen i borgerkrigen i Irak og Syrien og fremvæksten af Islamisk Stat var centrale udfordringer i den fælles udenrigspolitik. Det var samtidig et grusomt bagtæppe for terroraktionerne og den dramatiske flygtninge- og migrationsudvikling, der for alvor tog fart i løbet af 2015. Den voldsomme forøgelse af flygtninge- og migrationsstrømmen via Balkanruten i andet halvår betød en ekstraordinær belastning af en række EU-landes modtage- og asylsystemer og nødvendiggjorde ekstraordinære modforanstaltninger. Også den fortsatte Ukraine-konflikt og Ruslands magtpolitiske ageren understregede behovet for og værdien af EU’s udenrigspolitiske samarbejde og sammenhold.

EU mødte ikke kun eksterne pres i 2015. På de indre linjer skabte Storbritanniens beslutning om at holde en folkeafstemning om EU-medlemskab og de britiske krav til ændringer i EU’s virkemåde debat. Samtidig gav valg i flere medlemslande fremgang til EU-skeptiske partier, og i Danmark fik vi ved folkeafstemningen den 3. december 2015 et ”nej” til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Endelig testede den græske gældskrise eurolandenes evne og vilje til at være solidariske, når det virkelig gælder. Det er alt sammen elementer i en udvikling, der risikerer at påvirke stabiliteten i Europa og dermed også i Danmark.

Trods de mange udfordringer gjorde EU i 2015, både under det lettiske og det luxembourgske formandskab, solide fremskridt på den kerneopgave, det er for EU at skabe vækst og beskæftigelse i medlemslandene. EU-institutionerne prioriterede iværksættelsen af en ”Investeringsplan for Europa”, som skal fremme private investeringer for 315 mia. euro over de næste tre år. Kommissionen fremlagde også forslag til et styrket og mere velfungerende indre marked, der understøtter virksomhedernes vækstmuligheder og styrker forbrugernes rettigheder.

Den ny strategi for det indre marked skal ses i sammenhæng med tre nye sektorspecifikke strategier, der ligeledes blev fremlagt i 2015, og som hver især skal bidrage til at forbedre erhvervsmiljøet og konkurrenceevnen i EU: Strategien for en energiunion skal sikre forsyningssikkerhed, favorable energipriser og klimavenlige energiløsninger; handlingsplanen for en kapitalmarkedsunion skal gøre det lettere og billigere at mobilisere kapital til virksomheder og infrastrukturprojekter; og strategien for et digitalt indre marked skal tilpasse det indre marked til den digitale tidsalder. Som verdens største handelsblok er fordelagtige frihandelsaftaler også afgørende for EU’s vækstmuligheder. Kommissionen fremsatte derfor i 2015 en opdateret EU-handelsstrategi, som skal gøre handelspolitikken mere effektiv, mere gennemsigtig for borgerne og mere i tråd med EU’s værdier såsom bæredygtighed, menneskerettigheder og anti-korruption.

Danmark har derfor også i 2015 haft stor nytte af EU-samarbejdet. EU er ikke blot vores vigtigste udenrigspolitiske platform, det er også det største vækstskabende instrument, vi har til rådighed. I denne redegørelse gennemgås nogle af de vigtigste resultater, som EU-samarbejdet har medført for Danmark i 2015.

Læs mere om Udviklingen i EU-samarbejdet.