Spring til indhold

Ambassadørrokade 2017 samt ændringer i Udenrigsministeriets direktion

17.11.2016  09:37
Udenrigsministeriets ambassadørrokade for 2017 er nu faldet på plads. Rokaden indebærer en række skift i både ude- og hjemmetjenesten. I alt sker der chefskifte i udetjenesten på 18 repræsentationer. For de flestes vedkommende sker skiftet pr. 1. september 2017.

Tværgående hensyn som ligestilling samt øget ekstern rekruttering har igen i år indgået i tilrettelæggelsen af rokaden. Det gælder også for nyudnævnelser til chefposter i Udenrigsministeriets hjemmetjeneste samt i forhold til Direktionen.

I Direktionen udnævnes nuværende Direktør for Udenrigspolitik, Lone Dencker Wisborg således til en nyoprettet stilling som Direktør for Ressourcer og Organisationsudvikling/Chief Operating Officer (COO). Oprettelsen af stillingen sker for yderligere at styrke Udenrigsministeriets evne til løbende reform og omstilling i lyset af konstante globale forandringer. Hun får følgeskab i Direktionen af nuværende centerchef Susanne Hyldelund, som udnævnes til Direktør for Eksportrådet. Susanne Hyldelund er i dag Centerchef for Eksportrådet og har tidligere været udsendt til Washington, Warszawa og senest Shanghai som generalkonsul. I Direktionen afløser hun Lars Thuesen, som udnævnes til ny ambassadør i London.

I Direktionen sker der yderligere en ændring, når Jonas Bering Liisberg udnævnes til ny Direktør for Udenrigspolitik. Jonas Bering Liisberg vender tilbage til Udenrigsministeriet efter en periode som direktør ved Folketingets Ombudsmand. Jonas Bering Liisberg er den seneste af en række kolleger, som over de seneste år er vendt tilbage i chefstillinger efter i en periode at have prøvet kræfter med udfordringer uden for ministeriet, og som på den baggrund tilfører Udenrigsministeriet værdifuld inspiration og nye perspektiver.

Med ændringerne vil 40 procent af medlemmerne af Udenrigsministeriets Direktion være kvinder per 1. september 2017.

Under forudsætning af, at der gives godkendelse (agrément) fra de pågældende modtagerstater, ser den samlede rokade på Danmarks repræsentationer i udlandet ud som følger:

Beijing (stedfortræder)
Generalkonsul Helle Meinertz, München, ny ambassadør. Ambassaderåd Lars Bo Larsen overtager Bruxelles (FUSP).

Beograd
Ambassadør Anders Christian Hougård, Zagreb, ny ambassadør.

Bruxelles (EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)
Ambassaderåd Lars Bo Larsen, Beijing, ny ambassadør. Ambassadør Lisbet Zilmer-Johns hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Haag
Kontorchef Jens-Otto Horslund, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Ole Moesby overtager Riyadh.

Islamabad
Kontorchef Jess Pilegaard, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Ole Thonke hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Kabul
Kontorchef Jakob Brix Tange, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Jean-Charles Ellermann-Kingombe hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Kuala Lumpur
Ambassadør Jesper Vahr, Tel Aviv, ny ambassadør. Ambassadør Nicolai Ruge hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

London
Direktør Lars Thuesen, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Claus Grube hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

München
Handelsattaché Lina Gandløse Hansen, Washington, ny generalkonsul. Generalkonsul Helle Hedegaard Meinertz overtager Beijing (stedfortræder).

Oslo
Ambassadør Jarl Frijs-Madsen, pt. tjenestefrihed, ny ambassadør. Ambassadør Torben Brylle hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Prag
Ambassadør Ole Frijs-Madsen, Riyadh, ny ambassadør. Ambassadør Christian Hoppe hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Ramallah
Kontorchef Nathalia Feinberg, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Anders Tang Friborg hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Riyadh
Ambassadør Ole Moesby, Haag, ny ambassadør. Ambassadør Ole Frijs-Madsen overtager Prag.

Sofia
Chefkonsulent Søren Jacobsen, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Christian Kønigsfeldt hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Tallinn
Kontorchef Kristina Miskowiak Beckvard, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Søren Kelstrup hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Tel Aviv
Centerchef Charlotte Slente, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Jesper Vahr overtager Kuala Lumpur.

Tirana
Chefkonsulent Anders Bjørn Hansen, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Mads Sandau-Jensen hjemkaldes til Udenrigsministeriet.

Zagreb
Kontorchef Christian Thorning, Udenrigsministeriet, ny ambassadør. Ambassadør Anders Christian Hougård overtager Beograd.

For yderligere information kontakt:
Vibeke Rovsing Lauritzen, Koncern HR-chef tlf.: 33 92 16 20, e-mail: virola@um.dk