Spring til indhold

Udenrigsministerens udtalelse efter anslaget i Berlin

20.12.2016  00:30

"Jeg er dybt berørt af det forfærdelige anslag i Berlin tidligere på aftenen, som jeg fordømmer på det kraftigste.

Jeg udtrykker min dybeste medfølelse med de uskyldige ofre for denne afskyelige handling - og med deres pårørende, som nu står ansigt til ansigt med en helt igennem ufattelig sorg.

Angrebet i Berlin er et angreb på alle, der vil en fredelig, fri og demokratisk verden. Vi er forenet i vores afsky over hændelserne og i vores beslutsomhed om at sikre vores borgere bedst muligt. Jeg har derfor forsikret min tyske kollega om, at Danmark står fast ved Tysklands side i denne situation."