Spring til indhold

Deltag i netværksreception med globale IT-virksomheder

20.10.2015  12:46
Den 2. november i Irland inviterer de nordiske ambassader til unik netværksreception med globale IT-virksomheder.

""

Er din virksomhed til stede ved årets Web Summit i Dublin d. 3.-5. november? Så kickstart dine relationer allerede aftenen før, den 2. november, hvor de nordiske ambassader inviterer til en unik netværksreception.

Her vil du under uformelle former kunne mødes med nordiske chefer fra globale IT-virksomheder som bl.a. Google, IBM, Microsoft, LinkedIn. Desuden vil der også være mulighed for at dyrke kontakter til irske spillere inden for IT-branchen samt mødes med andre nordiske start-ups, der deltager i Web Summit.   

Irland har formået at blive Europas suveræne centrum for teknologi og IT og har fokus rettet mod innovation på området, hvilket bl.a. har tiltrukket ni ud af ti af de største globale IT-virksomheder til landet.

Web Summit har på fire år formået at udvikle sig til en af de mest anerkendte IT-konferencer i verden, der i år forventes at samle mere end 30.000 deltagere, investorer og ledende IT-profiler fra over 100 forskellige lande. Læs mere om Web Summit her
 
Skriv til Seemab Sheikh på seeshe@um.dk eller ring til +353 1 475 6539, hvis du vil høre mere om netværksreceptionen eller hvilke muligheder din IT-virksomhed har for at gøre succes på det irske marked.

Tilmelding til netværksreceptionen kan ske frem til senest d. 26. oktober på rsvpdanishembassy@um.dk.

Deltagerpris/person: 450 DKK.