Spring til indhold

Lancering af ny partnerskabsfacilitet med 41 mio. kr. til fremme af markedsudvikling i udviklingslandene

18.06.2016  10:44

Udenrigsminister Kristian Jensen lancerer i dag en ny partnerskabsfacilitet – Danida Market Development Partnerships - der skal få flere virksomheder til at udforske forretningsmulighederne i de 17 nye verdensmål i partnerskab med civilsamfundsorganisationer, vidensinstituioner, erhvervsorganisationer og andre ikke-kommercielle partnere.

Danida Market Development Partnerships har til formål at skabe lokal økonomisk udvikling og fremme beskæftigelse i udviklingslande og bidrager derved til at udvikle markeder, der fremmer FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Udgangspunktet vil være en forretningsidé drevet af en eller flere virksomheder og der gives støtte til at kombinere viden og ressourcer fra flere aktører med det formål at sikre mere vidtrækkende udviklingsresultater.

Der er i 2016 afsat 41 mio. kr. til en pilotfase, som forventes udmøntet i støtte til 5-6 partnerskaber.

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2016. For yderligere information og ansøgningsproces se her.

Der vil blive afholdt to orienteringsmøder i hhv. København og Jylland i slutningen af august 2016. Dato og sted følger.

Spørgsmål kan rettes til Udenrigsministeriets kontor for Vækst, Beskæftigelse og Erhverv (VBE@um.dk)