Spring til indhold

Udenrigsminister Kristian Jensen : Fordømmer terrorangrebet i Bangladesh

02.07.2016  21:11

Udenrigsminister Kristian Jensen udtaler:
"Jeg fordømmer på det kraftigste terrorangrebet på uskyldige civile i en restaurant i Dhaka fredag aften, hvor terrorister dræbte 20 mennesker. Sådan meningsløs vold er komplet uacceptabel, og skal bekæmpes. Vores stærkeste modsvar er fortsat at stå sammen og ikke lade vores demokrati, frihed eller levevis give efter for frygt og afmagt.

Jeg udtrykker min dybeste medfølelse og tanker til ofrene og de efterladte.

Udenrigsministeriet og ambassaden i Dhaka er i tæt kontakt med de bangladeshiske myndigheder, og vi følger situationen nøje. Det forlyder fra officielt hold, at der ikke er danskere blandt de sårede og dræbte."

For yderligere presse: Poul Kjar, 41865975