Spring til indhold

Statsbesøg til Tyrkiet udsat

10.08.2016  15:23
Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg i Tyrkiet udsættes på grund af undtagelsestilstanden i landet. Udenrigsminister Kristian Jensen skulle have ledsaget Dronningen sammen med et større antal danske virksomheder.

Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg i Tyrkiet udsættes på grund af undtagelsestilstanden i landet.
 
Besøget var planlagt fra den 17.-19. oktober 2016. Udenrigsminister Kristian Jensen skulle have ledsaget Dronningen sammen med et større antal danske virksomheder.

Kristian Jensen udtaler:

”I samråd med den tyrkiske regering er det besluttet at udsætte det planlagte statsbesøg i Tyrkiet på grund af undtagelsestilstanden. Det er beklageligt, men vi ser frem til at finde nye datoer for besøget, når det er muligt. Der er i den aktuelle situation fortsat behov for en intensiv politisk og kommerciel dialog med Tyrkiet. Jeg har møde med Tyrkiets økonomiminister Nihat Zeybekci, når han kommer til København i morgen torsdag med en erhvervsdelegation. Og jeg ser frem til samtaler med min tyrkiske kollega Mevlüt Çavuşoğlu i den kommende tid.”

For yderligere information kontakt:
Poul Kjar, presserådgiver, tlf: 41865975