Spring til indhold

Regeringen sætter fokus på samarbejdet i kampen mod radikalisering

19.12.2016  05:47

Udenrigsministeriet arrangerer sammen med DIIS konference i dag om, hvordan man styrker den samtænkte indsats mod radikalisering i Danmark og globalt. Udover udenrigsminister Anders Samuelsen taler bl.a. justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren.
 
”Vi skal hele tiden skal være på vagt over for radikaliseringen og for den påvirkning, den har på vores unge. Og vi skal tage hele værktøjskassen i brug både internationalt og herhjemme. Den hårdere politimæssige indsats skal gå hånd i hånd med den forebyggende indsats. Og vi skal gøre det i respekt for menneskerettighederne.
 
Danmark har en række erfaringer på området og der er stor efterspørgsel på dansk ekspertise og kompetencer ude omkring i verden. Det bidrager vi gerne med, og vi vil også gerne lære af andre landes erfaringer i kampen mod radikalisering”, siger udenrigsminister Anders Samuelsen.
 
Baggrund
Formålet med konferencen er at sætte fokus på regeringens handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, herunder at styrke samtænkningen mellem nationale og internationale indsatser på antiradikaliseringsområdet. Desuden skal konferencen identificere best practice og lessons learned til brug for det videre arbejde. Der forventes ca. 250 deltagere, blandt andet politi, forskere, NGO’ere, kommunale aktører, samt diplomater.
 
Yderlige information: Chefkonsulent Malene Bøgesvang, malbog@um.dk; tlf. 25267679.