Spring til indhold

Ti ministre mødtes med Danmarks ambassadører

""
26.08.2015  11:26
Vækst, sikkerhed og værdier var i fokus, da ti af regeringens ministre mødte Danmarks ambassadører.

Regeringen har opstillet 3 pejlemærker for udenrigspolitikken: vækst, sikkerhed og værdier. Som led i at nå de tre mål mødtes 10 af regeringens ministre og topembedsmænd fra 14 ministerier i dag med hele Danmarks udenrigskorps af ambassadører for at  give deres  prioriteter i Danmarks  internationale samarbejde. Ministre og ambassadører mødes for at sætte yderligere turbo på samarbejdet mellem de danske ministerier og Udenrigsministeriet i det internationale arbejde.

""

Formålet er at udnytte de kompetencer, der ligger i hele regeringen og centraladministrationen med henblik på at styrke Danmark og danske interesser ude i verdenen. Ønsket er derfor i endnu højere grad at bringe fagministeriernes unikke fagkompetencer i spil sammen med Udenrigstjenestens omfattende kendskab og netværk ude i landene og at samordne internationale aktiviteter for at gøre Danmark større i en stadig mindre verden. Under ledelse af udenrigsminister Kristian Jensen, gav hver minister først sine prioriterer og dernæst var der en intensiv netværk- og dialogsession med ambassadørerne organiseret omkring de enkelte fagministerier.""""Ved netværksmødet i Udenrigsministeriet var der travlhed ved Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg bord, hvor ministeren bl.a. talte med Danmarks rejsende ambassadør for Irak, Gert Meinecke. Justitsminister Søren Pind  i samtale med den danske ambassadør i Australien Børge Petersen.   

 

 

 

 

Som et eksempel på det styrkede interministerielle samarbejde har Udenrigsministeriet  i tæt samarbejde med en række fagministerier ansat 17 vækstrådgivere til 12 strategiske vækstlande med fokus på at forbedre landenes rammevilkår, styrke de bilaterale relationer og åbne døre for dansk erhvervsliv.



Seneste nyt

    Se alle