Presse- og Kommunikations praktikant
DANMARKS EU-REPRÆSENTATION I BRUXELLES SØGER EN PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT TIL FØRSTE HALVÅR 2026
Praktikplads på EU-repræsentationen
Har du lyst til at arbejde med pressehåndtering, kommunikation og public diplomacy på den største danske diplomatiske repræsentation? Så er der nu åbnet for ansøgninger til praktikstillinger på Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles – og vi leder bl.a. efter en praktikant til presse og kommunikation.
EU-repræsentationen i Bruxelles er den danske centraladministrations forlængede arm i EU og et centralt omdrejningspunkt for dansk EU- og udenrigspolitik. På EU-repræsentationen vil du få en helt unik mulighed for at komme helt ind i det politiske maskinrum i Ministerrådet om de store spørgsmål på den europapolitiske dagsorden
Arbejdsområder
Som praktikant hos repræsentationens presse- og kommunikationsmedarbejder kommer du helt tæt på de store og små spørgsmål, som præger den aktuelle europapolitiske dagsorden. Du vil således bistå i arbejdet med at organisere ministrenes presseaktiviteter og servicere det danske og internationale pressekorps i forbindelse med rådsmøder og europæiske topmøder. Du vil også have særligt fokus på repræsentationens brug af sociale medier og bidrage til kommunikationsopgaver, der understøtter varetagelsen af danske interesser i EU.
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med kolleger fra alle de danske ministerier. Med et af verdens største pressekorps er der mere end rigeligt at tage sig til. Samtidig vil du få mulighed for at opleve det levende og internationale miljø i Bruxelles og at udvikle dine sprogkundskaber.
Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt, og praktikopholdet er på seks måneder.
Forårsholdet: 1. februar – 31. juli
• Deadline for ansøgning til dette hold er den 10. september året forinden
Efterårsholdet: 1. august – 31. januar
• Deadline for ansøgningen til dette hold er den 10. marts samme år
Krav
Du skal være studerende og under hele praktikopholdet være tilmeldt en højere uddannelsesinstitution på bachelor- eller kandidatniveau inden for et relevant område (fx journalistik, kommunikation eller samfundsvidenskab). Hvis du er udenlandsk statsborger, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år på ansøgningstidspunktet, have fast bopæl i Danmark og under hele praktikopholdet være indskrevet på et studie på en højere læreanstalt i Danmark.
Det er en betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af de danske myndigheder, og at du opretholder din sikkerhedsgodkendelse under hele praktikopholdet. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.
Vi gør opmærksom på, at man kun kan have ét praktikophold i den danske udenrigstjeneste.
Kvalifikationer
• Vi leder efter studerende med gå-på-mod og et stort engagement samt en nysgerrig, kreativ, åben og positiv tilgang til opgaveløsningen. Du må meget gerne komme med gode eksempler på disse kvalifikationer i din ansøgning.
• Du skal være politisk tænkende og have blik for betydningen af presse- og kommunikation i moderne politik og diplomat
• Du skal være klar på at formidle komplekse emner på en let og forståelig måde.
• Du har lyst til at arbejde med SoME og komme med nye idéer til anderledes kommunikation.
• Kendskab til grafiske redigeringsværktøjer er en fordel, men ikke en forudsætning.
• Du har grundlæggende kendskab til EU-samarbejdet og til EU’s institutioner og interesserer dig herfor.
• Derudover forventer vi, at du har gode dansk- og engelskkundskaber. Kendskab til fransk er en fordel.
Opholdet skal bidrage til din uddannelse og vil foregå under vejledning af en akademisk medarbejder. Vi anbefaler, at du, inden du søger om et praktikophold, undersøger, hvilke akademiske krav din uddannelsesinstitution stiller til dig i forbindelse med et praktikophold.
Ferie og arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt (inkl. frokostpause). Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik svarende til 12,5 dage i løbet af dit 6-måneders praktikophold. Hvis dit studie forlanger, at du skriver en større akademisk opgave i forbindelse med dit praktikophold, vil du desuden kunne få visse skrive-fridage (antallet fastsættes af repræsentationen baseret på krav til omfang og kompleksitet af opgaven, men vil aldrig kunne overstige 10 dage).
Bolig og forsikringer
Du er selv ansvarlig for at finde bolig og afholde alle udgifter forbundet hermed, men EU-repræsentationen bistår med information om mulighederne. Du skal endvidere for egen regning tegne forsikring, der dækker hjemrejse ved sygdom og død samt ansvar uden for arbejdstider.
Refusion af visse udgifter
Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes en kompensation på EUR: 600 pr. måned til dækning af dokumenterede udgifter til logi, transport, forsikring og andre udgifter, der knytter sig til praktikopholdet.
De fleste praktikanter vil desuden have mulighed for at medtage deres SU, men det bør du selv søge afklaret med Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hvordan ansøger man?
Du søger praktikophold på Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union i Bruxelles ved at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema – klik her. I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante referencen ”EU-REP2”. Linket er aktivt fra den 10. august – 10. september 2025.
Du kan kun søge praktikantstillinger på Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union i Bruxelles via ovenstående link og kun anvende det ovenfor angivne referencenummer.
Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink. Du må gerne søge flere repræsentationer, dog max. 10 repræsentationer. Hvis du søger praktikophold på flere forskellige repræsentationer, kan den enkelte repræsentation se, hvilke andre repræsentationer, du har søgt.
Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis/ karakterer. Herudover kan du vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din ansøgning.
Din motiverede ansøgning bør max. fylde én side, skrives på hvidt papir, og den bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet) ift. den konkrete praktikantstilling.
Hvis du har spørgsmål til praktikophold på EU-repræsentationen, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: [email protected]. Ansøgningsfristen er d. 10. september 2025.