Gå til indhold

Varetagelse af danske interesser i EU

EU-Repræsentationens centrale rolle er at varetage Danmarks interesser i EU gennem forberedelse af forhandlingerne i Rådet, der sammen med Europa-Parlamentet er EU’s lovgivende institution. Alle ministerier, på nær Kirkeministeriet, er repræsenteret på EU-repræsentationen. Repræsentationen er regeringens øjne, ører og talerør i Bruxelles og udgør bindeleddet i en tovejskommunikation mellem centraladministrationen og EU’s institutioner. Arbejdet består både i at holde ministerierne i København opdateret om, hvad der rører sig i EU-systemet, og omvendt at sikre, at danske interesser skinner klart igennem, når der træffes beslutninger i EU.

Beslutningsproceduren i Rådet består af tre niveauer:

1. Arbejdsgrupper, der består af nationale eksperter fra enten EU-repræsentationer eller hovedstæder. Lovgivningsforslag fra Kommissionen sendes til teknisk behandling i arbejdsgrupperne, før de sendes videre til ambassadør- og endelig ministerniveau.

2. Ambassadørniveau, hvor medlemslandenes EU-ambassadører mødes i tre forskellige formationer: Coreper II, hvor den faste repræsentant sidder, Coreper I, hvor den stedfortrædende faste repræsentant sidder, og endelig the Political and Security Committee, hvor PSC-ambassadøren repræsenterer Danmarks interesser i den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.

3. Ministerniveau, hvor nationale ministre mødes. Ministerrådet findes i en række konfigurationer – der er et Ministerråd for bl.a. udenrigsanliggender, økonomiske og finansielle spørgsmål samt landbrug og fiskeri.

Endelig er der med jævne mellemrum topmøder i Det Europæiske Råd, der består af stats- og regeringscheferne fra EU’s medlemsstater. Det Europæiske Råd har ikke lovgivende funktioner, men fastlægger den overordnede dagsorden i EU, typisk ved at vedtage ’konklusioner’, der udstikker prioriteter og retninger for Ministerrådet og dets underliggende organer.

I tillæg til det daglige arbejde i Rådet arbejder EU-repræsentationen desuden på at øge antallet af danskere i EU-systemet, bl.a. gennem træning til den såkaldte optagelsesprøve ’Concours’, der er en forudsætning for fastansættelse i EU-institutionerne.