EU's beslutningsprocedurer

Parallelt med behandlingen af sager i den danske EU-beslutningsprocedure forhandles sagerne i Bruxelles. Det er typisk EU-repræsentationens medarbejdere, der forhandler på Danmarks vegne i EU på embedsmandsniveau. Forhandlingerne sker altid på basis af et skriftligt mandat fra København. Mandatet - i daglig tale "instruktionen" - indeholder en gennemgang af den danske holdning og definerer de danske ønsker og krav til forhandlingsresultatet.

Beslutningsproceduren har følgende led:

1. Rådets arbejdsgrupper
Rådets arbejdsgrupper er det første led i beslutningsproceduren. Her indledes de tekniske forhandlinger om sagerne. I Rådets arbejdsgrupper er alle medlemslande og Kommissionen repræsenteret. Mødeledelsen varetages på skift af medlemslandene afhængigt af, hvem der har formandskabet i EU. Når en sag er færdigbehandlet i en arbejdsgruppe, eller hvis det ikke er muligt at nå videre i forhandlingerne, sendes sagen videre til Coreper.

2. PSC
PSC (den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité) har ansvaret for den løbende behandling af sager vedrørende EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der er et mellemstatsligt anliggende. PSC har på tilsvarende vis ansvaret for sager vedrørende den europæiske sikker-heds- og forsvarspolitik (ESFP), der er en integreret del af FUSP. PSC består af en særlig gruppe af ambassadører stationeret i Bruxelles.

3. Coreper
I Coreper sidder medlemslandenes ambassadører (og en repræsentant for Kommissionen). Det er Corepers opgave at forberede samlingerne i Rådet og drøfte sager, som der ikke kunne opnås enighed om i Rådets arbejdsgrupper. Coreper fungerer således som bro mellem embedsmænd og ministrene. Mødeledelsen varetages
på skift af medlemslandene afhængigt af, hvem der har formandskabet i EU.

4. Rådet
Når Rådet samles, er alle medlemslandes ministre og Kommissionen repræsenteret.
Rådet træffer beslutninger på baggrund af de forudgående forhandlinger i Rådets arbejdsgrupper og Coreper. Mødeledelsen varetages af den minister, hvis medlemsland har formandskabet i EU på det pågældende tidspunkt.

5. Europa-Parlamentet
I mange sager er Europa-Parlamentet medlovgiver. I sådanne tilfælde skal både Rådet og Europa-Parlamentet sige ja, før en sag er vedtaget. I andre tilfælde skal Rådet rådføre sig med Europa-Parlamentet, før Rådet afgør sagen.  

Det Europæiske Råd (DER)
Ud over de almindelige rådsmøder mødes stats- og regeringscheferne fra medlemslandene fire gange om året i det Europæiske Råd. Disse møder har ikke nogen formel forbindelse til den øvrige beslutningsproces i EU og medlemslandene. På det Europæiske Råd drøftes overordnede emner og mere generelle politiske spørgsmål med henblik på at udstikke retningslinjer for EU's og medlemslandenes arbejde fremover. Det er f.eks. i det Europæiske Råd at spørgsmål om traktatændringer og optagelse af nye medlemslande er blevet besluttet.

I Danmark forberedes regeringens holdning til emnerne på det Europæiske Råds dagsorden i Regeringens udvalg vedr. det Europæiske Råd og Europas fremtid.